Konkurrencebetingelser for "Jagten på Skatten"
Udbyder:
Konkurrencen udbydes af Wallow, CVR-nummer 34920230, Mønsgade 20 2th, 8000 Aarhus (herefter "Udbyder"). Kontakt: hej@jagtenpaaskatten.dk
1. Deltagelse i konkurrencen
"Jagten på Skatten" er en fysisk skattejagt med elementer af konkurrence og underholdning. Deltagelse sker ved køb af deltagerkit via webshoppen. Ved deltagelse accepterer deltageren disse konkurrencebetingelser. Konkurrencen er en færdighedskonkurrence. For at kunne deltage i konkurrencen skal deltageren være minimum 18 år.
2. Deltagerens ansvar
Deltagelse sker på eget ansvar. Udbyder påtager sig intet ansvar for person- eller materiel skade i forbindelse med deltagelse. Deltageren skal anvende almindelig omtanke og respektere offentlige og private arealer. Det er ikke tilladt at grave, beskadige natur eller omgivelser.
3. Spilleregler
- Intet må graves op – alle spor er gemt synligt eller skjult uden nedgravning.
- Respekt for omgivelserne er påkrævet – ingen ødelæggelser.
- Efterlad ikke affald – kun dine fodspor.
- Det er en konkurrence uden hints – alle ledetråde findes i materialet.
4. Præmien
Værdien af skattepræmien øges, jo flere deltagere der er. Den aktuelle præmiepulje fremgår af udbyders hjemmeside. Vinderen er den første, der korrekt gennemfører alle opgaver, finder skatten og indtaster den korrekte slutkode.
5. Fortrydelsesret
Ved fysiske produkter gælder den almindelige 14 dages fortrydelsesret jf. forbrugeraftaleloven.
6. Vinderen
Vinderen af konkurrencen kontaktes direkte og offentliggøres med fornavn og by på hjemmesiden og sociale medier, medmindre andet er aftalt. Vinderen skal fremvise et gyldigt ordrenummer for at kunne gøre krav på skatten.
7. Skat
Eventuel gevinstafgift eller skat af præmien er deltagerens eget ansvar og skal indberettes til SKAT af vinderen.
Præmien udbetales indenfor 30 dage fra oplysning om skattens fund.
8. Mistanke om snyd
Udbyder forbeholder sig ret til at diskvalificere deltagere ved mistanke om snyd, manipulation eller brud på spillereglerne.
9. Personoplysninger
Ved deltagelse behandles deltagerens oplysninger i henhold til GDPR. Oplysninger bruges til administration af konkurrencen, kundeservice og evt. markedsføring, hvis deltageren har givet samtykke. Oplysninger deles ikke med tredjepart uden samtykke.
10. Ansvarsfraskrivelse
Udbyder er ikke ansvarlig for tekniske problemer, force majeure eller deltagers fejltolkning af opgaver og ledetråde.